Brownies uden hvede

Lækker, lækker brownie med valnødder og uden hvedemel. Foto: Solvej D. Rasmussen

Lækre brownies med valnødder og uden hvedemel. Denne opskrift er oprindelig fra Karolines køkken, men hvedemelet er skiftet ud med rismel. Det virker som regel godt i opskrifter, hvor der ikke skal ret meget mel i. Hvis du har en yndlingsopskrift på brownies, der er anderledes end den her, kan du højst sandsynligt bare skifte hvedemelet i den ud med rismel.

Læg lige mærke til valnødderne, når du spiser den her kage. De er snerpende bitre, når man spiser dem fra posen, men når de bliver bagt, bliver de rundere i smag, blødere i konsistens og lækrere i det hele taget.

Smelt 250 g smør sammen med 150 g kogechokolade i en gryde. Lad det køle af. Pisk 4 æg og 250 g sukker til en luftig masse. Bland 150 g rismel, 3 spsk kakao og 200 g hakkede valnødder i ægge-massen og vend til sidst blandingen af smør og chokolade i. Bages i en lille bradepande i cirka 35 minutter ved 175 grader.

Så mangler du bare at lave en god kop kaffe og finde en plads i stuen, hvor efterårssolen skinner :)

Du kan finde flere opskrifter på kager uden hvede her. Og på denne side kan du læse mere om, hvorfor jeg ikke spiser hvede.

Dette indlæg blev udgivet i Kager uden hvede. Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Brownies uden hvede

  1. Bianca Ganzhorn skriver:

    Dine brownies lyder lækre…. De må prøves….. Hvor stor en bradepande er “en lille bradepande” ?

    Det ville være superfint, hvis du skriver størrelse/rumfang på de forme du bruger i dine opskrifter..

    • Solvej skriver:

      Hej Bianca!
      Den var nok cirka 25 x 35 cm. Man skal under alle omstændigheder tjekke med en kødnål og justere bagetiden efter hvordan det går i ens egen ovn.
      Og ja, du har ret i det med præcision på størrelser af forme og lignende. Det tænkte jeg ikke så meget på i begyndelsen af den her blog :)
      Mange hilsner fra Solvej

  2. Bianca Ganzhorn skriver:

    Hej Solvej

    Tak tak…. Og ja, selvfølgelig skal man checke alligevel, da ovne er meget forskellige.

    God weekend ?
    Bianca

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CAPTCHA
Change the CAPTCHA code