Vandbakkelser uden hvede

Man kan sagtens bage vandbakkelser uden hvedemel. Foto: Solvej D. Rasmussen

I dag har jeg eksperimenteret med at bage vandbakkelser uden hvedemel. Efter endnu engang at have kasseret boghvedemel som alternativ til hveden, lykkedes det mig at bage lækre, hvedefri vandbakkelser med rismel.

Smagsmæssigt er der ikke den store forskel på hvedemel og rismel, heller ikke når det gælder småkagerne. Boghvedemel derimod har en helt særlig evne til at smage som pulveriseret sten, og det føles næsten også sådan i munden!

Så det bliver endnu en rismels-opskrift. Hvis du ikke har noget imod hvede, så bruger du bare hvedemel i stedet for rismel.

Du skal bruge:
3 dl vand
150 g smør
150 g rismel
½ tskf sukker
½ tskf bagepulver
½ tskf salt
3-4 æg

Fremgangsmåde:
Bring vand og smør i kog i en gryde. Tag gryden fra varmen og rør mel, sukker, bagepulver og salt i (jeg bruger et piskeris). Når massen slipper gryden, røres æggene i et ad gangen. Rør til massen er jævn (eller du har for ondt i armen – der skal virkelig røres til). Sæt dejen på bagepladen enten i stænger eller i runde toppe. Bages ved 200 grader i cirka 30 minutter.

Du kan finde inspiration til mad med vandbakkelser her.

Husk, at mad uden hvede ikke er det samme som mad uden gluten. Og læs mere om, hvorfor jeg ikke spiser hvede ved at klikke her.

Dette indlæg blev udgivet i Kager uden hvede. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CAPTCHA
Change the CAPTCHA code