Velkomstdrink med hvidvin og hyldeblomst

Hvidvin med hyldeblomst og hvid rose.

Bland hvidvin og koncentreret hyldeblomst i det forhold, du kan lide. Foto: Solvej D. Rasmussen

Det er endelig blevet varmt i Danmark! Drik masser af vand. Og ind i mellem en kold, forfriskende drink som den her af hvidvin og hyldeblomstsaft. Som velkomstdrink er hvidvin med hyldeblomst helt perfekt til at byde gæsterne indenfor og få dem til at føle sig godt tilpas.

Den er dejlig ukompliceret at lave. Blandingsforholdet er overhovedet ikke vigtigt. Det kan afhænge af, om man har mest lyst til hyldeblomst eller hvidvin lige den eftermiddag. Man kan også sagtens have drinken med på skovtur. Hold flasken med hvidvin kold, indtil du har fundet et godt sted og bredt vattæppet ud, og skænk så op.

Hyldeblomst med hvidvin og rosenblad

Velkomstdrink med hvidvin og hyldeblomstsaft – du kan gøre den så sød eller tør, som gæsten kan lide. Foto: Solvej D. Rasmussen

Jeg har pyntet med et rosenblad fra den hvide rose “Blanc Double de Coulbert”, fordi det så sødt og sommerligt ud, og fordi der har udviklet sig lidt af et blomster-temabloggen på det seneste… Du kan selvfølgelig sagtens drikke drinken uden.

Velkomstdrink med hyldeblomst og hvidvin

Du skal bruge:
Koncentreret hyldeblomstsaft
Kold hvidvin
Rosenblade

Fremgangsmåde:
Hæld lidt koncentreret hyldeblomstsaft i et glas, cirka to centiliter passer fint. Fyld glasset op med hvidvin og pynt med et rosenblad. Find et skyggefuldt sted i haven, slap af og nyd sommeren. Jeg har fotograferet i vores nye orangeri, men der er ALT for varmt på en dag som i dag, så find hellere et sted i skyggen :)

Hvidvin med hyldeblomst i orangeriet

En kold drink i vores nye orangeri. Foto: Solvej D. Rasmussen

Dette indlæg blev udgivet i Årets gang, Drikke, Køkkenhaven. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CAPTCHA
Change the CAPTCHA code