Søndagsmorgenmadsmüsli uden hvede

Hvedefri müsli fra Urtekram

Hvedefri müsli fra Urtekram. Foto: Solvej D. Rasmussen

Det er september, og morgenmørket er allerede mærkbart. I det halve år, vi nu går ind i, har man virkelig brug for et opmuntrende måltid at starte dagen på. Friske, farverige frugter og nærende småretter og ikke mindst en god kop kaffe.

I hverdagene spiser jeg troligt det samme og det samme til morgenmad, for jeg vil bare gerne ud af døren, og det kræver en morgenmad, man ved, man kan stole på! Men når vi har fri, er der tid til at prøve noget nyt, og det var sådan, denne müsli fra Urtekram kom ind på vores morgenbord. I modsætning til mange købe-müslier er den hvedefri, hvilket firmaet har været så betænksom at skrive i en lilla boble på posen. Man skulle tro, de kendte os.

Prøv den som afveksling i din hvedefri morgenmad. Den har blandt andet græskarkerner og tørrede æblestykker at byde på, og ovenpå en skål A38 kunne den nemt blive til hverdagsmorgenmad her hos mig.

Hvis du har lyst til at blive helt overvældet af morgenmadsinspiration, så besøg den amerikanske billedblog Simply Breakfast, hvor du finder betagende, smukke billeder af alt fra pocherede æg til bagels med avocado.

Dette indlæg blev udgivet i Mad uden hvede. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CAPTCHA
Change the CAPTCHA code