De 5 bedste kager uden hvede

Det er faktisk meget nemt at se, om en opskrift er en god opskrift. Enhver opskrift, der begynder med ordene ‘bræk chokoladen i mindre stykker’, er en rigtig god opskrift. Ligesådan hvis der står ‘pisk æg og sukker over kogende vandbad’ – supergod opskrift. Og står der ‘piskefløde’ eller ‘marcipan’ eller ‘hakkede mandler’ på ingredienslisten, er det også et sikkert kvalitetstegn.

Jeg har været tilbage i bloggens bagkatalog og fundet fem kager, som alle lever op til ovenstående krav. På nær havregrynskagen, som ikke gør, men den er nu alligevel en dejlig kage. Bag en kage en dag, hvor du bare synes, det er blevet alt for tidligt mørkt, eller at hunden slæber alt for mange våde efterårsblade med ind, eller hvad du nu trænger til at abstrahere fra i november måned. Man skal ikke trøstespise sig fra virkelige problemer, men vintermørke kan man godt give én lige i synet med en kage.

Forresten er der ingen, der siger, at de her kager er de fem bedste kager uden hvede. Når jeg skrev det i overskriften, var det bare fordi det lød bedre end ‘Fem ret udmærkede kager, som du måske finder, hvis du leder længe nok på min blog’. Find flere gode kager uden hvede på denne side.

Chokoladecookies

Chokoladecookies uden hvede. Foto: Solvej D. Rasmussen.

Chokoladecookies uden hvede
Det var Laurits, der bagte de her småkager, og det var en af de første opskrifter, jeg lagde på bloggen. Har ikke bagt dem siden, bortset fra dengang jeg lavede chokoladekiks, men det skal snart blive løgn, skal det. De her chokoladecookies gør klar til comeback.

 

Havregrynskage med nougat

Havregrynskage uden hvede. Foto: Solvej D. Rasmussen.

Havregrynskage uden hvede
Nem at røre sammen, dejlig smag af havregryn, stadig en perfekt brunch-kage.

 

Kage med marengs og frugt

Kage med marengs og frugt. Foto: Solvej D. Rasmussen

Kage med marengs og frugt
Hvis man savner sol og sommer, er det her den helt rigtige kage at kaste sig over. Frugt og farver over det hele, og en god, sød bund af lagkage og marengs.

 

Toscatærte uden hvede

Toscatærte. Foto: Solvej D. Rasmussen

Toscatærte uden hvede
En af de kager, jeg skal spise hver dag, når jeg bliver over firs og kaster alle sundhedshensyn over bord.

Choko-marcipankager uden hvede

Choko-marcipankager uden hvede. Foto: Solvej D. Rasmussen.

Choko-marcipankager uden hvede
Meyers chokolade-næsten-muffins, som bages uden mel.

Så er der bare tilbage at sige: Hyg dig med te, kager og efterår :)

Dette indlæg blev udgivet i Kager uden hvede. Bogmærk permalinket.

6 Responses to De 5 bedste kager uden hvede

  1. Line skriver:

    Mums!! Sikke et lækkert udvalg!
    Ser super godt ud! (:

  2. Uhm, de der havregrynskager ligner altså virkelig noget, der kan give humøret et spark opad en grå, kedelige regnvejrsnovemberdag :)

    • Solvej skriver:

      De er enkle og gode, og regnvejrsnovemberdage kommer vi nok ikke til at mangle, så du får sikkert chancen for at prøve :)

  3. Maria skriver:

    Meget lækre kager, især den med frugt og marengs :-)
    Jeg tåler ikke Gluten, så er altid med på opskrifter uden, TAK!
    Mine venner med det blå blod havde et fantastisk bryllup på Hawaii, hvis du vil se billederne: http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/11/eksotisk-eventyrligt-bryllup.html
    Søndags hilsner fra Maria

    • Solvej skriver:

      Hej Maria, så godt ud på Hawaii :)) Jeg plejer altid at advare om, at mine opskrifter er hvedefri, men ikke nødvendigvis glutenfri. Men du ved sikkert selv, hvad du kan tåle :)
      Hilsen Solvej

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CAPTCHA
Change the CAPTCHA code