3 gode julesalater

Hjertesalater i portionsskåle

Julen kan også bruges som højtid for spændende salater. Foto: Solvej D. Rasmussen

Julen er grøntsagernes fest. Det glemmer man nogle gange midt i al marcipanen, men faktisk er juletiden fyldt med frugt og grønt i livsglade farver.

Derfor vil jeg minde om de her salater, som er skabt til decemberbordet.

Jeg skal selv snart lave den her salat igen. Den er med ægte julesalat – altså den aflange, hvide grøntsag – og så er den spiffet op med tørrede tranebær. Med en sødlig dressing er den et fint, friskt supplement på julebordet. Find opskriften her.

Julesalat med julesalat og tranebær

Julesalat, spinat og tranebær – sund og lækker julemad. Foto: Solvej D. Rasmussen.

Appelsinsalaten med dadler er global og traditionel på én gang. Jeg er ikke specielt vild med appelsiner og kan ikke spise fem om dagen ligesom Ejnar gør for tiden, så jeg tager helst appelsinsalaten som tilbehør til and eller flæskesteg. Opskriften finder du her.

Appelsinsalat som tilbehør til stegt and

Appelsiner, dadler, pinjekerner og mynteblade. Foto: Solvej D. Rasmussen

Hvis du vil have det rigtigt sjovt i julekøkkenet, så brug dine kageforme på grøntsagerne! Der findes kageforme i alt fra stjerne- til elg-facon, så hvorfor ikke skære rodfrugterne på den lange led og pynte salaten med rødbede-rensdyr? Nå, indtil videre har jeg personligt kun prøvet hjerterne – og de er selvfølgelig også både bedårende og meget julede. Opskrift på salat med bolsjebeder, grønkål og hasselnødder her.

Bolsjebeder i hjertefacon

Jeg HAR faktisk en rensdyr-kageform, så nu er der ingen undskyldning for ikke at lave rødbede-rensdyr. Foto: Solvej D. Rasmussen.

Dette indlæg blev udgivet i Årets gang, Salat. Bogmærk permalinket.

2 Responses to 3 gode julesalater

  1. Tak for lækre bud på julesalater :) Og rigtig glædelig jul til dig og familien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CAPTCHA
Change the CAPTCHA code