Lørdag med lyserøde grøntsager

lyserød lørdag med bolsjebeder

Lyserød salat. Foto: Solvej D. Rasmussen.

Det var lyserød lørdag i går – dagen, hvor der er fokus på brystkræft. Jeg markerede det med en lyserød salat til aftensmaden.

Det lader nemlig til, at mens kaffe/rødvin/chokolade er sundt den ene uge og kræftfremkaldende den næste,  så varer grøntsager ved.

Jeg har stadig til gode at læse en kostanbefaling mod grøntsager. Det lader til, at vi trygt kan spise alt fra asparges til zucchini, fra ærter til kæmpegræskar. Det er da en positiv opfordring, især når der er så mange fantastisk smukke og farverige grøntsager at vælge imellem.

Her har jeg valgt bolsjebeder, radiser og rucola, og så er der en dressing af olivenolie, limesaft og en lillebittebitte smule sukker.

Lyserød lørdag med rødbeder

Lyserød salat

Du skal bruge:
Bolsjebeder
Radiser
Evt. rucola

Olivenolie
Limesaft
En lille smule sukker
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Pisk dressingen sammen i en skål.

Skræl rødbederne og skær dem i så tynde skiver som du kan. Brug et mandolinjern, hvis du tør! Jeg har ikke et, så jeg skar dem bare i tynde skiver med min store køkkenkniv.

Put skiverne op i skålen med dressing og vend dem rundt.

Skyl radiserne og skær dem i knap så tynde skiver, så man kan se den lyserøde kant.

Skyl rucolaen – du bruger selvfølgelig bare den salat, du har lyst til – og skær også den i pyntelige stykker.

Arranger salaten på et fad.

Dette indlæg blev udgivet i Salat. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Lørdag med lyserøde grøntsager

  1. Randi Rasmussen skriver:

    Sikke nogle farver!
    Smager bolsjebeder som rødbeder? Eller er de lidt mildere i smagen? (med håb i stemmen…)

    • Solvej skriver:

      Der satte du lige mine smagsløg og mine hjerneceller på en fælles opgave, de næsten ikke kan klare. Hvordan smager en bolsjebede i forhold til en rødbede ??&)#! Jeg synes, de smager anderledes, måske faktisk med en lidt skarpere, måske roe-agtig…?… medsmag end rå rødbeder, men det er ikke en dårlig smagstilføjelse. De er mindre saftige og farver ikke alting rødbedefarvet, hvilket er en stor fordel i mine øjne. Bolsjebederne var rigtig gode med olie-limesaft-dressingen til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CAPTCHA
Change the CAPTCHA code