Foto: Solvej D. Rasmussen

Jeg blev næsten fornærmet, da jeg første gang læste kogetippet på Il Fornaios rugpasta-pose. Der står: “Kog pastaen i rigeligt vand. Tilsæt salt, så vandet smager af havvand.” Jamen, tak for tippet. Og hvordan FANDEN havde I ellers tænkt jer, jeg skulle koge den?!

Drevet af troen på en dybere mening med lidt for indlysende kogetip tjekkede jeg Il Fornaios hjemmeside. Og det er derfor vi er her nu, i det her indlæg, du og jeg. For hvis du skal spise pasta uden hvede, vil det være nyttigt for dig at vide, at ‘rigeligt vand’ er vigtigt og virkelig betyder alt for fråset meget vand i alt for unaturligt stor gryde. Og ’tilsæt salt’ betyder, at man skal bruge meget salt, indtil vandet smager lige så salt som havvand (et ord jeg havde klassificeret som romantiserende salgsgas).

Jeg ved det, fordi jeg har prøvet at koge rugpasta i en mindre gryde, når jeg havde noget andet i den store, og jeg har prøvet at salte vandet normalt, og det korte af det lange er, at man får klistret, slatten øllebrøds-smagende pasta ud af det på den måde.

Jeg har sat rugpastaen sammen med squash, asparges og cherrytomater, som er bagt i ovnen. Det var smukke ingredienser at arbejde med, og det smagte skønt. Desuden er der ristede valnødder til at matche den kraftige rug-smag i pastaen.

Foto: Solvej D. Rasmussen

Du skal bruge:
Cherrytomater (jeg brugte de aflange San Marzano-tomater, som smager af noget)
Et bundt grønne asparges
En halv squash
Hvidløg
Olivenolie
Salt og peber

250 g rugpasta
2-3 liter vand i din store gryde
3 tsk salt

Valnødder

Fremgangsmåde:
Skyl grøntsagerne. Hæld en smule olivenolie i et stort, fladt fad og fordel det over hele bunden. Drys med lidt salt og peber. Skær squashen i tynde skiver og læg dem ud, så de dækker bunden af fadet. Skær tomaterne over i halve og fordel dem oven på squashen. Bøj aspargesene en ad gangen og lad dem knække, hvor de vil, så undgår du den træede ende (det er et tip, jeg har set her). Skær aspargesene i korte stykker og fordel dem på fadet. Hæld olivenolie, salt og peber over og vend tomater og asparges rundt med fingrene, til de er dækket af olien. Skær hvidløg i tynde skiver og bland dem med.

Foto: Solvej D. Rasmussen

Bag grøntsagerne i ovnen i cirka 20 minutter ved 170 grader. Hold øje med, at de ikke får for meget.

Imens bringer du vandet i kog. Når det bulderkoger, smider du tre teskefulde salt i sammen med pastaen. Lad pastaen bulderkoge uden låg så længe, som der står på pakken (for Il Fornaios pasta er det cirka 5 minutter). Hæld pastaen i en sigte og ryst den, så pastaen drypper godt af. Jeg rører derefter en klat smør i pastaen med en træske, for at den ikke skal klistre sammen.

Til sidst hakkes valnødderne og ristes på en pande i lidt olie. De må meget gerne tage farve, så de får lidt kontrast til den brune pasta.

Foto: Solvej D. Rasmussen

Pizza med pepperoni. Foto: Solvej D. Rasmussen

Hvad er en børnefødselsdag uden hvede uden mini-pizzaer uden hvede? Hvis I kan følge mig.

Pizza-bundene her er bagt uden hvedemel. De er bagt med en børnefest i tankerne, med helt almindeligt pepperoni- og kylling-strimmel-fyld. Men de blev super-vellykkede og indbyder til at bage voksen-pizza med voksen-fyld som gorgonzola og grønne peberfrugter og den slags.

Jeg har brugt loppefrøskaller til at gøre bage-evnen i den hvedefri dej bedre. Det er første gang, jeg har prøvet at putte loppefrøskaller direkte i dejen, og det var en både lærerig og nervepirrende oplevelse… Loppefrøskallerne bliver til en gele, som er meget langt fra det, man er vant til at bruge i en gærdej. På et tidspunkt i æltningen tænkte jeg: Hvad ER det her for noget??!

Men det hele endte lykkeligt med en lækker pizza-bund uden hvede, som vi vil bage til vores dages ende.

Husk, at mad uden hvede ikke nødvendigvis er det samme som mad uden gluten. Se flere opskrifter på mad uden hvede her. Og find en opskrift på pølsehorn uden hvede her.

Opskriften gav 8 mini-pizzaer.

Du skal bruge:
15 g gær
3 dl lunkent vand
½ dl loppefrøskaller
2 dl rismel
1 dl majsmel
1 tsk salt
1 tsk sukker
oregano
et skvæt olivenolie
ekstra rismel til æltningen

1 dåse hakkede tomater
1 løg
1-2 fed hvidløg

Pepperoni
Kyllingstrimler
Pizzaost

Fremgangsmåde:
Jeg rørte først loppefrøskallerne sammen med det lune vand. Efter et par minutter bliver blandingen til gele – og det var temmeligt svært at røre gæren ud i denne gele. Næste gang vil jeg gøre det omvendt. Gær først, og så loppefrøskaller. Men jeg har altså ikke prøvet det endnu – så er du advaret.

Ælt mel, olie og krydderier godt ind i geleen. Der skal eventuelt æltes lidt mere mel i.

Lad dejen hæve i cirka 20 minutter i en skål med et hårdt opvredet viskestykke over. Imens blender du tomatsovsen sammen af hakkede tomater, løg og hvidløg.

Dejen var meget elastisk og fin at arbejde med. Foto: Solvej D. Rasmussen

Del dejen i otte boller, som rulles ud til små pizzabunde. Læg dem på bagepapir på en bageplade. Put tomatsovs, fyld og ost på. Jeg brugte en ost, som gratinerede i løbet af ti minutter ved 200 grader, så jeg lagde osten på fra starten. Ellers kan du vente med at lægge osten på, indtil 5-10 minutter før pizzaen er bagt færdig.

Foto: Solvej D. Rasmussen

Bages ved 200 grader varmluft i 15 minutter.

Tak til Laurits og Ejnar for at prøvesmage retterne i dag, og tak til Viggo for at holde flaget i den rigtige højde :)

Mini-pizza med kylling-strimler. Foto: Solvej D. Rasmussen

Foto: Solvej D. Rasmussen

Hvis du skal have 20 børn på besøg i næste weekend, og en af dem er en lille pige, som ikke kan tåle hvede, så ville det være utroligt betænksomt af dig at få din søns legekammerats mor til at opfinde en opskrift på pølsehorn uden hvedemel og lægge den på sin madblog lige tidsnok til, at du kan bage dem til festen!

I den historie er jeg hende med madbloggen, og jeg tog udfordringen op. For det første burde jeg have lavet en opskrift på pølsehorn uden hvedemel for længe siden, for det skal alle, som ikke spiser hvede, selvfølgelig bruge. For det andet har jeg i lang tid syntes, at den her opskrift på grovboller uden hvedemel trængte til en opfriskning og gerne forbedring.

Derfor gav jeg mig til at google ‘bage-evne’. Resultatet var loppefrøskaller.

Tykke og tynde pølsehorn. Foto: Solvej D. Rasmussen

Det ledte mig videre til Jyttemel, som alle andre har brugt i årevis. Som sædvanlig har jeg først opdaget det nu, men bedre sent end aldrig. Det indeholder blandt andet brune ris og xanthangummi, og så altså loppefrøskaller. Loppefrøskaller kan forbedre bageevnen, som er det, man savner, lige så snart man ikke bruger hvedemel.

Man bruger normalt Jyttemel til glutenfri bagning, men jeg har puttet rugmel i pølsehornene, så de er altså ikke glutenfri.

Du skal bruge:
40 g gær
3 dl lun mælk
250 g Jyttemel
100 g rugmel100 g majsmel
1 tsk salt
1 tsk sukker
½ dl olie

16 små pølser eller 8 store, som halveres (husk at tjekke deklarationen, så du er sikker på, at de ikke indeholder hvede)

Æg til pensling
Sesamfrø til drys

Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i den lune mælk (jeg bruger mikrobølgeovnen til at lune mælken i). Tilsæt mel, salt, sukker og olie og ælt rigtig, rigtig, rigtig godt. Ælt mere mel i, hvis du synes, dejen kan bruge det.

Lad dejen hæve i en skål med et hårdt opvredet viskestykke over i cirka 45 minutter.

Del dejen i 16 stykker. Jeg lavede to versioner. I den ene rullede jeg halvdelen af dejen ud i en cirkel og skar den i 8 trekanter (‘pizza-slices’), som jeg så rullede pølserne ind i. Det gav velordnede pølsehorn med et tyndt, sprødt lag brød udenom. I den anden version lavede jeg små, tykke ovaler og rullede pølsen fast ind i dem. Jeg syntes, at den sidste version blev den bedste.

Sådan laves de tykke pølsehorn. Foto: Solvej D. Rasmussen

Pensl hornene med sammenpisket æg, drys med sesamfrø og bag dem i en 200 grader varm ovn (varmluft). De tynde fik 10-12 minutter og de tykke 15 minutter.

Ejnar på 10 og Laurits på 12 prøvesmagte og godkendte uden tøven de her hvedefri pølsehorn :)

PS. Pølsehornene skal i en pose med det samme, ellers bliver de hurtigt tørre.

Frikadeller med brændenælde og skvalderkål. Foto: Solvej D. Rasmussen

Det er sæson for asparges, brændenælde, majroe, mælkebøtte, rabarber, radise, salat, skorzonerrod, skvalderkål og spinat.

Derfor skulle frikadellerne i dag laves med brændenælder og skvalderkål. Jeg har brugt hakket kyllingekød i stedet for svinekød, dels af hensyn til klimaet, dels for at få en lidt finere smag at spille op til urterne med.

Høsten. Foto: Solvej D. Rasmussen

Min skønne, dejlige søn Ejnar cyklede med ud for at samle brændenælder og skvalderkål. Han var behandsket og holdt brændenælden, mens jeg klippede. Fuglene sang, det var gråvejr, og vi havde alletiders tur. Alene for skovturen bør du lave de her frikadeller.

Indsamling af brændenælder og skvalderkål ved den lokale jernbanesti. Foto: Solvej D. Rasmussen

Tro det eller lad være, skvalderkålsramte have-ejere, men jeg blev pludselig i tvivl, om de grønne blade, jeg plukkede, nu også var skvalderkål. Heldigvis kom der et par hundeluftere, som kunne garantere, at det var præcis den samme plante, de havde bekæmpet i årtier hjemme i haven. Ikke at man i øvrigt ønsker sig alt for mange hundeluftere der, hvor man samler planter til madlavningen, men lige der var de til nytte.

Mine børn viste sig at være eksperter udi madlavning med brændenælder, for de har spist brændenælder til spejder. Bliver brændenælderne ved med at brænde, efter de er plukket, spurgte jeg? For så kunne det jo godt blive et problem at forme frikadellerne… Men nej, man skal bare vente fem minutter. Alligevel nåede jeg at brænde mig, for åbenbart liver planterne op, når de kommer i vand, og jeg skyllede dem i en skål.

Jeg fik hævn i en 200 grader varm ovn få minutter senere.

Frikadellerne smager virkelig godt :)

Du skal bruge:
400 g hakket kyllingekød
Brændenælder
Skvalderkål
Et æg
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Skyl urterne og hak dem meget fint. Du bestemmer selv, hvor mange du vil bruge. Målt på omfang havde jeg to tredjedele kød og en tredjedel urter, og farsen hang fint sammen.

Foto: Solvej D. Rasmussen

Rør alle ingredienserne godt sammen. Jeg bruger et stort fladt fad og en gaffel. Man får ondt i armen på et tidspunkt, og man kunne også bare bruge en røremaskine, men ellers fungerer det rigtig fint!

Form frikadellerne (de brænder ikke) og læg dem på bagepapir på en bageplade. Steg dem i ovnen ved 200 grader i ti minutter. Vend dem og steg dem i yderligere ti minutter. Så er sæsonens frikadeller færdige.

Årstidens frikadeller. Foto: Solvej D. Rasmussen

Foto: Solvej D. Rasmussen

Den her salat starter med, at vi nedlægger køkkenhaven. At I anlægger køkkenhaven, mener du vel, Solvej? Nej, nedlægger.

Vi skulle have plads til et orangeri, alt i haven blev flyttet rundt, køkkenhaven blev nedlagt. Vi har masser af plads til at anlægge en ny køkkenhave, men vi ved ikke, hvor den skal ligge, og derfor gik jeg ned på biblioteket og lånte en bog om at dyrke grøntsager i potter. Mitzuna, stod der i bogen.

Mitzuna er en japansk kål, hvis blade minder om rucola. Ifølge frøposen skulle den smage som sukkerærter. Man kan dyrke mitzuna (eller mizuna, som nogen skriver det) i en krukke i køkkenet, på altanen eller terrassen. Vi har et køkken med masser af lys, så jeg har sået den allerede i marts. Jeg regner med, at den skal stå herinde hele sommeren, så jeg til hver en tid kan tage de fem skridt hen til den og høste frisk, grøn, japansk kål.

Mitzuna. Foto: Solvej D. Rasmussen

Man skal passe på, at mitzuna ikke går i stok. Det står på frøposen, og så vidt jeg husker også i Lena Israelssons bog ‘Din orientalske køkkenhave’ (som var den bog, jeg lånte på biblioteket). Så da mine fire mitzuna-planter bare blev længere og længere, og mere og mere vakkelvorne, og hang helt ud over kanten af potten, besluttede jeg mig for at give dem en lærestreg, helt præcist ved at spise dem til frokost.

Sådan så mitzuna-planterne ud, før de blev spist. Foto: Solvej D. Rasmussen

Nu har de kun eet lille, nyt blad hver, og så håber jeg, at de vokser sig store igen i en tættere og mere busket facon end før.

Jeg synes ikke helt, at smags-sammenligningen med sukkerærter passer, eller også er det for lang tid siden, jeg sidst har smagt sukkerærter. Mitzuna har en særdeles frisk, næsten stærk smag, ligesom mange helt frisk-høstede grøntsager, inklusiv gulerødder(!), har. Derfor satte jeg dem sammen med noget sødt, nemlig æbler. Tomater er altid godt, ikke mindst fordi de er røde, og så dryssede jeg med nigellafrø, fordi jeg havde nogen tilovers fra det her eksperiment, og fordi det ville se flot ud med sorte prikker.

Det smagte forfriskende og dejligt, og mitzuna-kål får hermed en anbefaling som god køkkenhave-i-køkkenet-grøntsag.

Du skal bruge:
Mitzuna
Et sødt, rødt æble
Tomater (jeg har brugt små Datterino-tomater)
Nigellafrø

Olivenolie
Citronsaft
Salt

Fremgangsmåde:
Skyl mitzuna, æble og tomater. Ryst dressingen sammen af 3 dele olivenolie, 1 del citronsaft og lidt salt. Hæld det i en lille skål, tern æblet og rør ternene i dressingen. Meningen er, at æblestykkerne ikke bliver brune. Skær salaten i stykker og tomaterne i både. Anret dem på en tallerken, læg æblerne over og drys med nigellafrø.

Foto: Solvej D. Rasmussen

Foto: Solvej D. Rasmussen

Næste gang jeg inviterer til brunch, vil jeg sætte et fad med de her små, grove vandbakkelser med mavebælte af sesamfrø på bordet. De har fyld af kalkunbacon og revet emmenthaler og smagte virkelig godt, sådan som vandbakkelser nu engang bare gør.

Jeg har lavet dem, fordi jeg havde det så sjovt med at bage i bageringe, da jeg lavede cheesecake! Sådan nogle ringe må kunne bruges til vandbakkelser, tænkte jeg, og kunne man så ikke udnytte kanten til et eller andet…? Det blev så til sesamfrø. Jeg prøvede også med nigellafrø, men okay, hvis man absolut vil falde af, lige så snart man er blevet bagt, ja, så kommer man bare ikke med på bloggen. Sådan er det. Det virkede meget bedre med de flade sesamfrø.

Du bør selvfølgelig eksperimentere med kanter af rosiner eller chilipulver eller hvad du nu kan finde på og kan lide. På samme måde kan du blande hvadsomhelst i dejen, se her.

Foto: Solvej D. Rasmussen

Hvis du ikke synes, at dine vandbakkelser skal ligne små skovtrolde, så lav dejen uden fyld og kun med rismel. Fyldet og det grove mel gjorde, at vandbakkelserne ikke hævede så meget, som de plejer. Du kan også bruge en sprøjtepose til at få dejen ned i formene. Vandbakkelsesdej holder formen godt (som man kan se på de her uregulerede klatter :), så du kan sagtens få et finere kageudtryk og sprøjte-tyl-top på dine små vandbakkelser.

Få mere inspiration til vandbakkelser med fyld her. Og lav grove vandbakkelser med vegetarfyld her.

Du skal bruge:
3 dl vand
150 smør
75 g rugmel
75 g rismel (hvis du i modsætning til mig spiser hvede, kan du bare bruge hvedemel)
4 æg
½ tsk bagepulver

125 g kalkunbacon i små tern
Så meget revet emmenthaler, som du har lyst til

Smør til formene
Sesamfrø

Fremgangsmåde:
Lad vand og smør koge sammen i en gryde. Tag gryden fra varmen og rør mel og bagepulver i med et piskeris (der skal virkelig røres). Rør, indtil dejen er samlet og slipper gryden. Når det er kølet lidt af, så rør æggene i et ad gangen (der skal fortsat virkelig røres). Bland bacon og ost i.

Smør 5 cm bageringe med smør indvendigt. Det kan gøres med et stykke staniol og én finger. Hæld rigeligt med sesamfrø i en skål og dæk indersiden af ringen med dem. Sesamfrøene hjalp til at få kagerne til at slippe formen efter bagning, så put mange på.

Fjern frøene fra kanten bagefter, så ringen kan stå lige. Foto: Solvej D. Rasmussen

Stil ringene på bagepapir på en bageplade og smugl en stor spiseskefuld dej ned i bunden af hver ring uden at alle sesamfrøene rasler af.

Der skal være plads til at hæve. Foto: Solvej D. Rasmussen

Bag vandbakkelserne ved 200 grader i cirka 20 minutter. Lad dem køle lidt af. Bank dem forsigtigt løse i bunden eller brug en kniv langs kanten til at få dem ud.

Husk, at du overhovedet ikke behøver at bruge de ingredienser, jeg har brugt. Bare brug ideen.

Nybagt. Foto: Solvej D. Rasmussen

Foto: Solvej D. Rasmussen

Sørg for, at vi har rugbrød i køleskabet, og at pizza-bestillings-sedlen er inden for rækkevidde, for jeg laver bygotto i aften. Du laver hvad? Jeg laver bygotto. Risotto? Nej, BYGotto. Bygotto!

Alle familier i Danmark, bortset fra vores, begyndte at lave bygotto for flere år siden. Hvis ikke det var for kommentarerne til det her indlæg, havde jeg sikkert ikke lavet det endnu. Og som det fremgår, ville jeg godt forberede familien lidt på ideen om kogte bygkerner til aftensmad.

Bygkerner. Foto: Solvej D. Rasmussen

Byg forbinder jeg med byggrød, som jeg gladeligt spiste som barn, har lavet én gang til mine egne børn og aldrig kommer til at lave igen…

Så da jeg skulle sammensætte denne bygotto, kunne jeg ikke huske, hvad byg smager af. Det måtte komme an på en prøve. Eneste ledetråd var, at der er noget nordisk over byg, og derfor ville jeg ikke bruge sydeuropæiske eller asiatiske ingredienser. Til gengæld ville jeg have noget med en kraftig smag, noget røget eller sådan. På min tur rundt i supermarkedet efter inspiration endte jeg med at vælge – dåsemakrel! “Makrel i citronolie og knust peber” er det præcise navn på varianten, og det kan godt anbefales. Fisk er sundt, og dåsemakrel smager godt. Det syntes 12-årige Laurits også.

Foto: Solvej D. Rasmussen

Selvfølgelig ville jeg også have noget rødt til at vække appetitten. Det blev den ikke særligt nordiske ingrediens peberfrugt. Og endelig grønne ærter, for flere farver.

Mens jeg skyllede bygkernerne i lunkent vand, som der står på pakken, at man skal for at undgå skum, duftede jeg til dem. Helt uvilkårligt kom jeg til at tænke på heste…

Bygkernerne skylles i lunkent vand. Foto: Solvej D. Rasmussen

Jeg synes, at bygotto smager godt, men ikke af utroligt meget. Måske på en måde lidt ligesom brød… Mest af alt er det en tygge-oplevelse. Bygkernerne er seje-hårde, som lakridser med hul indeni, saltbomber eller labre larver for eksempel. Man tygger og tygger, og det er absolut en dejlig afveksling fra ris og kartofler.

Du skal bruge:
1,5 l hønsebouillon

Olie
Et løg
En rød peber
500 g perlebyg
2 dl frosne ærter
3 dåser makrel i citronolie

Fremgangsmåde:
Bring en gryde med bouillon i kog og hold den på kogepunktet.

Hak løget, tern peberfrugten og sauter dem i olien. Hæld bygkernerne i gryden og rør rundt, mens de varmer med. Øs et par skefulde bouillon over i gryden og lad bygkernerne koge, mens du rører rundt af og til. Når væden er absorberet, pøser du en ny skefuld bouillon i gryden. Fortsæt sådan i cirka 15 minutter. Hæld ærterne i gryden, så de bliver kogt med. Øs bouillon over i gryden, indtil bygkernerne er møre (jeg tror, jeg brugte cirka 25 minutter i alt). Du skal have blusset på middel varme. Lad olien dryppe af makrel-stykkerne og bland dem i bygottoen, til de er gennemvarme.

Fordi bygotto er baseret på grundopskriften risotto, kan du bruge lige, hvad du vil, som ingredienser ved siden af bygkernerne.

PS. Det her giver en kæmpeportion. Hvis du ikke skal fodre en familie på fire af eller have til madpakken i de kommende måneder, så halver portionen :)

Foto: Solvej D. Rasmussen

Foto: Solvej D. Rasmussen

En pose pastinakker i køleskabet tvang mig til at lave grøntsagssuppe igen, selvom børnene bvadrede den, sidste gang jeg lavede improviseret grøntsagssuppe.

Denne gang gjorde jeg mig mere umage. Jeg brugte kartofler for at få en jævnet, cremet suppe. Jeg gik ud i regnvejr og hentede frisk persille og timian for at få den til at smage af noget. Jeg hyggede mig med madlavningen.

Ejnar hjalp med at røre rundt i gryden. Han sagde, at suppen var farveløs, hvilket (rent bortset fra at det er tegn på et ganske pænt ordforråd for en 10-årig) er sandt. Suppen ER temmelig farveløs. Men den smager godt, meget bedre end man kan se på billedet, og børnene spiste den sultent.

Derfor kommer opskriften her.

Du skal bruge:
Olie
Et løg eller et bundt forårsløg
Et kvart til et halvt blomkålshoved
To pastinakker (mellemstore)
Tre kartofler
En hønsebouillonterning (svarende til en halv liter)
Masser af frisk persille og frisk timian
1,3 l vand
Salt og peber

Mandler
Ristet rugbrød

Fremgangsmåde:
Skræl og tern alle grøntsagerne og sauter dem i olien i et par minutter. Rør rundt så de ikke bruner. Hæld vand og bouillonterning i gryden. Hak krydderurterne og put dem i gryden. Lad suppen simre i 25 minutter, så grøntsagerne er kogt helt ud. Purer eller blend suppen og varm den igennem igen, mens du smager til med salt og peber.

Vi spiste suppen med mandler og ristet rugbrød til. Du kan bruge alt muligt som tilbehør.

Foto: Solvej D. Rasmussen

Denne salat er lavet af farver. Den startede som et uklart billede i mit hoved af en salat med lyse lilla, orange og pink nuancer sammen med hvid og lysegrøn. Den endte som to tallerkener med asparges, radiser, melon med mere på vores havebord, hvor Viggo og jeg spiste den i solskinnet her til formiddag.

This recipe in English, please!

Salaten smager fantastisk. Smagen veksler mellem de mange forskellige grøntsager og frugter, for eksempel jordskokkernes milde nøddesmag, aspargesenes grønne bitterhed og granatæble-kernerne, der popper som søde, røde bobleplast-bobler, når man tygger på dem.

Jeg må på det kraftigste anbefale, at du laver denne salat som forret, næste gang du får lyst til at servere en tre retters menu!

Dressingen spiller en vigtig rolle, så prøv om du kan få fat i den rigtige eddike med honning og ingefær (min er fra firmaet Acetum, og det har jeg IKKE fået en flaske af den for at sige :).

Foto: Solvej D. Rasmussen

Du skal bruge:
Olivenolie
Hvid eddike med honning og ingefær
Salt og peber

Squash
Jordskokker
Asparges
Radiser
Rødløg
Iceberg (eller hovedsalat)
En orange cantaloup-melon
Granatæble

Fremgangsmåde:
Skyl alle grøntsagerne.

Bland olivenolie og eddike i forholdet 3:1 (cirka). Ryst det sammen med salt og peber. Skræl jordskokkerne, skær dem i tynde skiver og læg dem i en lille skål med dressingen. Skær squashen i tynde skiver og vend også dem i dressingen. Husk at smage på squashen, før du bruger den. Hvis den smager mærkeligt bittert, har den udviklet giftstoffer, og du kan ikke bruge den.

Bring en lille gryde letsaltet vand i kog. Skær aspargesene i korte stykker og smid dem i det kogende vand i et minut. Lad dem dryppe af i en sigte. De køler af, mens du tilbereder de andre ingredienser.

Foto: Solvej D. Rasmussen

Skær radiser og rødløg i tynde skiver. Riv iceberg-salaten i stykker med fingrene. Skær melonen i små, fine tern. Skær top og bund af granatæblet, skær den over og vrid den, så du kan tage kernerne ud.

Jeg vendte alle grøntsagerne i en skål, før jeg anrettede salaten på tallerkner, for at få dressingen fordelt.

Læg salatblade og squash-skiver på tallerkenen og arranger de andre grøntsager ovenpå. Slut af med melon og granatæblekerner.

Foto: Solvej D. Rasmussen

Ikke desto mindre handler dette indlæg om ‘bloglovin’ – blog-kærlighed. Det skyldes, at jeg skal udgive et indlæg med et stykke kode, for at bloglovin.com kan være sikker på, at denne blog er min. Så her kommer lige koden: <a href=”http://www.bloglovin.com/blog/3626466/smag-dig-frem?claim=83juqfrwxfh”>Follow my blog with Bloglovin</a>

Jeg vil benytte lejligheden til at anbefale et par blogs, som jeg altså ikke elsker, men som I skulle tage og tage et kig på. De er alle tre meget bedre end min. Det siger selvfølgelig ikke så meget, men de er altså virkelig gode.

Den første er den lyserødeste blog i verden, eller i hvert fald i Norge. Her bager Manuela. Man skal lede meget længe efter en kageblog, der er mere sukkersød, pastelfarvet og fondant-klistret end Manuelas. Men den er også meget professionelt lavet, 100% gennemført og fuld af flotte billeder, som både er fine at se på og informative i forhold til opskrifterne. Der er cupcakes på cirka 300 forskellige måder, vil jeg tro, så hvis du savner inspiration til de små nuttetutter i papirform – eller til en hvilken som helst anden kage – så besøg Manuela på Passionforbaking.com.

Så vil jeg også anbefale jer at besøge et sort granit-køkkenbord i New York. Herfra har Deb blogget om mad, siden før jeg vidste, hvad en blog var. Hun tager gode billeder, hun laver god mad, og hun skriver FABELAGTIGE tekster. Der er altid en overraskelse til dig i næste linie, og den vil få dig til at smile. Deb’s blog er rig på selvironi og hvad-skal-vi-kalde-det velvalgte detaljer fra den konkrete verden. Læg mærke til granit-køkkenbordet. Eller – du kan slet ikke komme udenom det, når du besøger Deb på smittenkitchen.com.

Tilbage i Danmark vil jeg anbefale Dittes madklub. Ditte serverer brød på afskallede brædder og spiser grød med antikt bestik. Det er ikke nordisk mad, men jeg tror alligevel det er en særlig skandinavisk lækkerhed, der er i billederne. Det er sanseligt, nærmest beroligende og i hvert fald supertrendy at se på. Bliv medlem på thefoodclub.dk.

Og nårhja, følg min blog på bloglovin’!