Livet uden hvede

Her kan du læse den laaaange version af, hvorfor jeg ikke spiser hvede, og hvad jeg så spiser. Scroll ned for at se, hvilke brød- og pastalignende produkter jeg spiser. Eller hop til opskrifter på kager uden hvedemel.

Hvorfor jeg ikke spiser hvede
En dag i 2009, mens jeg sad lige så glad på mit arbejde og arbejdede, fik jeg en ubehagelig følelse af en klump i halsen. Ikke som når man er lige ved at tude, men som et fremmedlegeme eller en hævelse. Eller som når man har slugt en vitaminpille og følelsen af pillen bliver siddende i halsen.

Jeg gik til lægen. Der var ikke noget at se. Jeg var bekymret og gik til vagtlægen et par dage senere – stadig ikke noget at se. Og stadig ingen akut henvisning til en øre-næse-hals-læge. Men fra vagtlægen fik jeg en slags diagnose. Det var en globulus-fornemmelse. Det kunne jeg i det mindste google. På den måde fandt jeg ud af (hvad vagtlægen ikke fortalte), at det fulde navn er ‘globulus hystericus’, og at det er en freudiansk diagnose, hvilket også vil sige, at Freud (og vagtlægen) regnede det for en psykisk lidelse. Kvindemennesket bilder sig noget ind.

Et af de første søgeresultater, jeg fandt på ‘globulus hystericus’, var en undersøgelse af mennesker, som uden påviselig grund havde en følelse af en klump i halsen. 74% af deltagerne viste sig ved nærmere undersøgelser at have reflux, det vil sige mavesyre i spiserøret. Den øre-næse-hals-læge, som jeg langt om længe fik en konsultation hos, mente det samme. Han gav mig nogle piller mod for meget mavesyre, men jeg vidste allerede godt, at jeg også ville opsøge alternativ behandling. Alternative behandlere leder efter symptomernes årsager, som de så forsøger at fjerne, hvor almindelige læger langt hen ad vejen blot behandler symptomer og ikke interesserer sig for årsagerne på et dybere plan, hvilket jeg sgu helt ærligt synes er decideret uintelligent.

Jeg vil indskyde, at de piller, som jeg fik mod for meget mavesyre, gjorde mig deprimeret. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. På et tidspunkt tog jeg to om dagen, fordi én pille ikke havde tilstrækkelig effekt, og i den periode havde jeg klare symptomer på depression: Sortsyn, tude-anfald, tristhed, nedtrykthed og modvilje mod sociale arrangementer. Efter fjorten dage gik jeg ned til en pille om dagen igen. Alt i alt tog jeg pillerne i cirka en måned.

Akupunktøren, som jeg opsøgte, sagde, at jeg ikke havde for meget mavesyre, men derimod forskellige problemer med fordøjelsen. Jeg bad om at blive testet for, om der var fødevarer, jeg ikke kunne tåle. Det mente akupunktøren ikke, der var nogen grund til at teste. I stedet skulle jeg holde op med at spise hvede, og hvis det ikke hjalp, så undgå mælkeprodukter, og hvis det heller ikke hjalp, kunne jeg tage den dyre test. Det blev så altså ikke nødvendigt. Efter cirka tre måneder uden hvede mærkede jeg ikke følelsen af en klump i halsen længere.

Historien handler ikke om totalt overkodyl mirakuløs helbredelse, for jeg kan godt ind i mellem mærke problemer med fordøjelsen. Jeg burde også ifølge akupunktøren motionere meget mere, men af en eller anden grund prioriterer jeg meget ofte noget andet! Men alt i alt er jeg ikke i tvivl om, at jeg har det langt bedre, når jeg undgår hvede.

Er det så fordi jeg undgår hvede, eller er det tilfældigt? Jeg har to gange siden 2009 spist hvede i form af brød og pasta. Begge gange gik der et par dage, så havde jeg symptomerne igen, og så tog det cirka en måned uden hvede at komme af med dem igen. Derfor spiser jeg ikke hvede. Heller ikke en gang i mellem.

Er det besværligt at undgå hvede?
Nej. Det synes jeg faktisk ikke. Jeg savner ikke hvidt brød, rundstykker, wienerbrød, filonebrød, pizza, pasta og så videre. Man kan sagtens spise søde sager og lækker mad uden de produkter.

På kurser og til fester er der typisk en buffet, hvor man selv kan undgå de retter, som indeholder hvede. Hvis jeg har på fornemmelsen, at der kun bliver serveret en sandwich til for eksempel et møde, tager jeg en madpakke med.

I begyndelsen var der selvfølgelig et problem, hver gang vi skulle på besøg hos nogen. Vi ringede og forklarede situationen og spurgte, hvad vi skulle have at spise. Jeg kan spise udenom hvede i mange tilfælde, men der er to retter, hvor det er umuligt: Pizza og lasagne. Så må jeg tage madpakke med. Alle i vores omgangskreds har været helt utroligt søde til at lave mad, som jeg kan spise. Faktisk er velviljen så stor, at jeg på det kraftigste har måttet indskærpe over for folk, at de endelig ikke må bage eller købe noget særligt til mig. Tit viser det sig nemlig, at jeg ikke vil have det. Folk har gjort sig store anstrengelser for at bage speltboller til mig – og så spiser jeg ikke spelt, fordi det er en slags hvede. Eller de har købt glutenfri produkter – og det spiser jeg heller ikke. Det er virkelig ikke rart at skulle sige nejtak, når folk har gjort sig store anstrengelser for at tage hensyn til mig. Derfor plejer jeg at sige, at de for guds skyld ikke må foretage sig noget andet end de plejer – jeg tager selv brød med og tillader mig at gå udenom det, som jeg ikke mener, jeg kan spise.

Her har jeg samlet nogle produkter, som jeg spiser. Jeg spiser selvfølgelig masser af ris, kartofler og andre ting. Her handler det om de ting, som erstatter produkter, der typisk er hvede i.

OBS! Jeg spiser ikke fuldkornsrugbrødet fra Xtra længere! Foto: Solvej D. Rasmussen

Jeg har længe spist rugbrødet fra Coop, som sælges under mærket X-tra, men det gør jeg IKKE længere. Min mave havde det ikke godt med det, ligesom jeg heller ikke spiser rugbrød fra Urtekram og andre producenter, som ellers ser hvedefrit ud i ingredienslisten. De fungerer ikke for mig. Jeg ved ikke hvorfor. I stedet bager jeg mit rugbrød selv med den her forbløffende nemme opskrift (der er hverken surdej eller hævning inde i billedet).

Så er der det gule og det mørkeblå knækbrød fra Leksand (forhandles i Kvickly). Og fra Wasa er der det meget tynde og sprøde Rugsprø (den røde pakke til venstre i billedet – man kan ikke se navnet på æsken – fås også i Kvickly).

Risnudler fra Gotan kan man få i flere forretninger, men hvis man skal spise dem, er det virkelig en god ide også at købe tamari-flasken fra Urtekram. Tamari er en soyasovs uden hvede, og den har man brug for til de temmelig smagsløse risnudler. Risnudler kan ikke erstatte spaghetti, men det er sjovt at spise dem ind i mellem, for eksempel i en asiatisk suppe.

Fra firmaet Il Fornaio kan man få fuldkorns-rugpasta (bagved til højre i billedet). Det smager nærmest som almindelig fuldkornspasta og fungerer fint med en god pesto til. Du kan også se en opskrift med rugpasta, laks og gorgonzola her. Eller prøv den her med bagte asparges og tomater.

Tacoskaller er uden hvede, hvis man har lyst til mexicansk en dag, og så er der selvfølgelig riskiks og riskager i mange afskygninger og fra forskellige producenter, med og uden chokolade.

Bagerst i midten står der en pose med rejechips, mest for at vise, at man kan finde masser af sjove og sære produkter uden hvede, hvis man blot lige læser ingredienserne.

90 Responses to Livet uden hvede

Der er lukket for kommentarer.