
I år fejrer jeg Valentinsdag med fibre og fuldkorn. Foto: Solvej D. Rasmussen.
Det her er bare en ide. Tag og bag de her boller til en, du kan lide, på Valentinsdag.
Jeg synes, det er superoplagt at fejre Valentinsdag med noget, som styrker og gavner, for eksempel fibre og fuldkorn. Så ødelægger man heller ikke sin elskedes slankekur, hvis altså han eller hun skulle være på en.

Hjertebollerne er selvfølgelig uden hvede. Foto: Solvej D. Rasmussen.
Opskrifterne kender I, for det er rugbrødsbollerne og mandelbollerne. Du kan også bare bruge en anden opskrift på brød, som du eller din Valentinsven kan lide. Det eneste, der gør det til noget Valentins-noget, er, at jeg har bagt i mine hjerteformede silikoneforme.

Mine hjerteformede bageforme. Portionen til mandelbollerne passer lige til otte boller. Foto: Solvej D. Rasmussen.
Nu er der jo lidt tid til den 14. februar endnu, men alle andre dage ser hjerteformede boller faktisk også kære ud på bordet.

Du behøver ikke vente til den 14. februar med at bage hjerteformede boller. Foto: Solvej D. Rasmussen.
2 Responses to Hjerteboller til Valentinsdag