Gå til hovedindhold

Opskrift: Enkel tomatsovs med hvide bønner og feta

Prøv opskriften og få mod på mere grønt.

Fødevarestyrelsen
skål med tomatsaovs og feta og hvide bønner

Her får du en lækker opskrift med bælgfrugt.

Det skal du bruge

4 personer. Arbejdstid: ca. 25 min.

  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1-2 tsk. honning eller sukker
  • 1 dåse smørbønner
  • 50 g feta
  • Salt og peber

Få børnene med i køkkenet

  • Finde ingredienser frem.
  • Tilsætte ingredienser til panden.
  • Hakke løg og hvidløg.
  • Smag til.

Sådan gør du

  1. Svits finthakket løghvidløg og salt i olie på en pande til de er bløde og klare. 
  2. Tilsæt tomatpuré og peber og steg med 1-2 min.
  3. Tilsæthakkede tomater, lidt salt og honning eller sukker og lad sovsen simre i 8-10 min. 
  4. Tilsæt drænede bønner + evt. ½ dl vand og varm igennem i ca. 5 min. til bønnerne er varme. 
  5. Smag omhyggeligt til og anret sovsen på fad med fetaen smuldret udover og et dryp med olivenolie.

Gode køkkentips

  • Tilsæt evt. ansjoser eller chili.
  • Vend lidt kapers eller friskhakkede krydderurter i til sidst.
  • Server f.eks. med fuldkornsbrød og et stykke bagt fisk. Eller brug som sovs til pastaret. 

Ansvarlig partner

Støttet af