Opskrift: Sprøde minipandekager med broccoli
Prøv opskriften og få mod på mere grønt.
Fødevarestyrelsen
Her får du en lækker opskrift med broccoli.
Det skal du bruge
4 personer. Arbejdstid: ca. 25 min.
- ½ broccoli eller 200 g aspargesbroccoli (bimi)
- 2 fed hvidløg
- 100 g hvedemel
- 25 g maizena eller kartoffelmel
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. bagepulver
- ½ citron, saft og skal
- 175 ml koldt vand
- Rapsolie til at stege
Få børnene med i køkkenet
- Måle/veje ingredienser af.
- Piske dejen sammen.
- Hakke broccoli og stege pandekagerne.
Sådan gør du
- Skyl broccoli og skær den i helt tynde skiver. Hak hvidløg fint.
- Rør de to slags mel, salt, bagepulver, citronsaft, citronskal og vand sammen til en tynd dej.
- Vend broccoli og hvidløg i dejen.
- Steg 4-5 pandekager ad gangen i olie på en pande ved middel varme - ca. 3 min. på hver side, til de er gyldne.
Gode køkkentips
- Server med soja, gomadressing eller yoghurtdressing til at dyppe i.
- Tilsæt krydderier, ingefær eller krydderurter til dejen.
- Server f.eks. sammen med stegte grøntsager og bagt eller røget laks.
Ansvarlig partner
Støttet af