Opskrift: Mild karrysovs med grøntsager
Prøv opskriften og fortæl os, hvad dit barn synes om retten.
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Her er opskriften på vores karrysovs med lidt mere grønt.
Det skal du bruge
4 personer, arbejdstid: 35 min.
Karrysovs
800 g grøntsager, frost (fx 1 pose blandet grønt og 1 pose broccoli)
Olie, salt og peber
2 små/1 stort løg
2 fed hvidløg
1 stykke ingefær, ca. 10 g
3-4 spsk olie
2-3 spsk karry
1 citron
4 spsk soya
2 spsk fiskesauce
1 ds kokosmælk
1 dåse kikærter
2-3 dl bouillon el. mælk
Citrus/nøddemix
Skallen af 1 citron el 1 appelsin
100 g groft hakkede nødder/kerner (fx cashew, jordnødder, græskarkerner)
Evt. lidt hakket krydderurt (fx persille, koriander, basilikum, purløg)
Salt og peber
Tilsmagning
Soya, citronsaft/æbleeddike, fiskesauce, salt, og peber, evt. chili
Få børnene med i køkkenet
- Vende grøntsager med olie, salt og peber
- Hjælpe med at blende.
- Tilsmagning
- Lave citrus/nøddemix
Sådan gør du
- Varm ovnen op til 250 grader.
- Vend de frosne grøntsager med olie og krydr med salt og peber. Kom bagepapir på en bradepande og fordel grøntsagerne ud på pladen, så de ligger i ét lag. Bag i 15 minutter til de har fået lidt farve.
- Imens hakkes løg og hvidløg og ingefæren rives.
- Varm en passende sauterpande eller stor gryde op. Sauter løg, hvidløg og ingefær i olie ved middel varme i nogle minutter. Tilsæt karry og lad det sautere videre.
- Kom halvdelen af de bagte grøntsager op i en blender sammen med kokosmælken. Blend til du har cremet sovs og tilsæt soya, fiskesauce og saften af citronen.
- Hæld sovsen op til løgblandingen, sammen med de resterende grøntsager og en dåse drænede kikærter.
- Lad det varme igennem og justér konsistensen med bouillon eller mælk.
- Smag sovsen til fx med mere soya, fiskesauce, citron eller æbleeddike, salt og peber.
- Server sammen med citrus/nøddemix og fx ris og fladbrød.
Gode køkkentips
- Anvend en stærkere karry eller en karrypaste, hvis du ønsker et resultat med en kraftigere smag.
- Læg stykker af fisk ned i sovsen samtidig med kikærterne, og lad fisken simre med under låg til den er tilberedt.
- Blend kikærter sammen med grøntsagerne. Sovsen har så brug for mere væde for at få en god konsistens.
- Brug grøntsagssovsen til kylling i karry. Steg 1-2 k
Ansvarlig partner
Støttet af