Opskrift: Porretærte med sprød bund
Prøv opskriften og fortæl os, hvad dit barn synes om retten.
·
16. Marts 2026
Her er opskriften på vores porretærte med lidt mere grønt.
Det skal du bruge
Til 4 personer, arbejdstid: ca. 45 min.
Tærtedej
- 125 g hvedemel
- 75 g rugmel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 2 spsk vand
- 0,75 dl olie
- 1 dl yoghurt
- Ø 30 cm tærteform
Fyld
- 2 porrer
- 1 løg
- 1 hvidløg
- 200 g spinat, frossen
- 400 g hytteost
- 2 æg
- Salt og peber
Tag børnene med i køkkenet
- Her er gode opgaver til børnene:
- Måle/veje ingredienser af til dejen
- Lave dejen
- Slå æg ud i skål og røre sammen med hytteost
- Tilberede fyldet
Sådan gør du
Tærtedejen
- Kom de tørre ingredienser i en skål. Rør rundt og tilsæt de våde. Rør det sammen med en ske og saml til sidst med hænderne til den hænger sammen. Der skal ikke æltes.
- Vend dejen ud på et meldrysset bord. Kom mel på en kagerulle og rul den tyndt ud, så den passer til formen. Vend dejen om undervejs og kom lidt mel på, så den ikke klistrer fast.
- Smør en form grundigt med lidt olie. Rul dejen op om kagerullen og rul den ud over formen. Tilpas dejen og rul ekstra dej ind langs siden eller skær den fra. Prik bunden med en gaffel og bag ved 160 C i 15 min.
Fyldet
- Imens klargøres løg, porre og hvidløg og skæres fint ud.
- Varm en pande op, tilsæt olie og svits porre, løg og hvidløg til det er blødt. Må gerne få en anelse farve, men ikke for meget. Krydr med salt og peber.
- Tø spinaten op. Pres vandet ud og lad det stege med, så fyldet er relativt tørt.
- Pisk æg og hytteost sammen. Krydr med salt og peber.
- Kom fyld og hytteostblandingen op i tærtebunden og fordel omhyggeligt.
- Bag ved 200 grader i ca. 30 min. eller indtil den er fint gylden.
Køkkentips
- Anvend færdig fuldkornstærtedej for at spare tid. Følg anvisningen på pakken.
- Fyldet kan tilsmages med citronsaft og – skal
- Stik små stykker blåskimmelost nedsammen med resten af fyldet.
- Udskift porre med fx løg eller græskar.
- Lav to, så er der til madpakker.
- Dejen kan fint laves aftenen forinden.
Hvad synes madanmelderen om retten?
Nu har du chancen for at give retten din mest ærlige anmeldelse. Her er intet for småt til at blive nævnt!
Ansvarlig partner
Støttet af