Rugpasta med bagte asparges og tomater

Rugpasta med bagte asparges og tomater

Rugpaste med bagte asparges og tomater

Foto: Solvej D. Rasmussen

Jeg blev næsten fornærmet, da jeg første gang læste kogetippet på Il Fornaios rugpasta-pose. Der står: “Kog pastaen i rigeligt vand. Tilsæt salt, så vandet smager af havvand.” Jamen, tak for tippet. Og hvordan FANDEN havde I ellers tænkt jer, jeg skulle koge den?!

Drevet af troen på en dybere mening med lidt for indlysende kogetip tjekkede jeg Il Fornaios hjemmeside. Og det er derfor vi er her nu, i det her indlæg, du og jeg. For hvis du skal spise pasta uden hvede, vil det være nyttigt for dig at vide, at ‘rigeligt vand’ er vigtigt og virkelig betyder alt for fråset meget vand i alt for unaturligt stor gryde. Og ’tilsæt salt’ betyder, at man skal bruge meget salt, indtil vandet smager lige så salt som havvand (et ord jeg havde klassificeret som romantiserende salgsgas).

Jeg ved det, fordi jeg har prøvet at koge rugpasta i en mindre gryde, når jeg havde noget andet i den store, og jeg har prøvet at salte vandet normalt, og det korte af det lange er, at man får klistret, slatten øllebrøds-smagende pasta ud af det på den måde.

Jeg har sat rugpastaen sammen med squash, asparges og cherrytomater, som er bagt i ovnen. Det var smukke ingredienser at arbejde med, og det smagte skønt. Desuden er der ristede valnødder til at matche den kraftige rug-smag i pastaen.

Bagte asparges og tomater med hvidløg

Foto: Solvej D. Rasmussen

Du skal bruge:
Cherrytomater (jeg brugte de aflange San Marzano-tomater, som smager af noget)
Et bundt grønne asparges
En halv squash
Hvidløg
Olivenolie
Salt og peber

250 g rugpasta
2-3 liter vand i din store gryde
3 tsk salt

Valnødder

Fremgangsmåde:
Skyl grøntsagerne. Hæld en smule olivenolie i et stort, fladt fad og fordel det over hele bunden. Drys med lidt salt og peber. Skær squashen i tynde skiver og læg dem ud, så de dækker bunden af fadet. Skær tomaterne over i halve og fordel dem oven på squashen. Bøj aspargesene en ad gangen og lad dem knække, hvor de vil, så undgår du den træede ende (det er et tip, jeg har set her). Skær aspargesene i korte stykker og fordel dem på fadet. Hæld olivenolie, salt og peber over og vend tomater og asparges rundt med fingrene, til de er dækket af olien. Skær hvidløg i tynde skiver og bland dem med.

Bagte asparges og tomater

Foto: Solvej D. Rasmussen

Bag grøntsagerne i ovnen i cirka 20 minutter ved 170 grader. Hold øje med, at de ikke får for meget.

Imens bringer du vandet i kog. Når det bulderkoger, smider du tre teskefulde salt i sammen med pastaen. Lad pastaen bulderkoge uden låg så længe, som der står på pakken (for Il Fornaios pasta er det cirka 5 minutter). Hæld pastaen i en sigte og ryst den, så pastaen drypper godt af. Jeg rører derefter en klat smør i pastaen med en træske, for at den ikke skal klistre sammen.

Til sidst hakkes valnødderne og ristes på en pande i lidt olie. De må meget gerne tage farve, så de får lidt kontrast til den brune pasta.

Rugpasta med bagte asparges og tomater

Foto: Solvej D. Rasmussen

Posted in Mad uden hvede | 2 Comments

Mini-pizzaer uden hvede

Mini-pizza bagt uden hvedemel

Pizza med pepperoni. Foto: Solvej D. Rasmussen

Hvad er en børnefødselsdag uden hvede uden mini-pizzaer uden hvede? Hvis I kan følge mig.

Pizza-bundene her er bagt uden hvedemel. De er bagt med en børnefest i tankerne, med helt almindeligt pepperoni- og kylling-strimmel-fyld. Men de blev super-vellykkede og indbyder til at bage voksen-pizza med voksen-fyld som gorgonzola og grønne peberfrugter og den slags.

Jeg har brugt loppefrøskaller til at gøre bage-evnen i den hvedefri dej bedre. Det er første gang, jeg har prøvet at putte loppefrøskaller direkte i dejen, og det var en både lærerig og nervepirrende oplevelse… Loppefrøskallerne bliver til en gele, som er meget langt fra det, man er vant til at bruge i en gærdej. På et tidspunkt i æltningen tænkte jeg: Hvad ER det her for noget??!

Men det hele endte lykkeligt med en lækker pizza-bund uden hvede, som vi vil bage til vores dages ende.

Husk, at mad uden hvede ikke nødvendigvis er det samme som mad uden gluten. Se flere opskrifter på mad uden hvede her. Og find en opskrift på pølsehorn uden hvede her.

Opskriften gav 8 mini-pizzaer.

Du skal bruge:
15 g gær
3 dl lunkent vand
½ dl loppefrøskaller
2 dl rismel
1 dl majsmel
1 tsk salt
1 tsk sukker
oregano
et skvæt olivenolie
ekstra rismel til æltningen

1 dåse hakkede tomater
1 løg
1-2 fed hvidløg

Pepperoni
Kyllingstrimler
Pizzaost

Fremgangsmåde:
Jeg rørte først loppefrøskallerne sammen med det lune vand. Efter et par minutter bliver blandingen til gele – og det var temmeligt svært at røre gæren ud i denne gele. Næste gang vil jeg gøre det omvendt. Gær først, og så loppefrøskaller. Men jeg har altså ikke prøvet det endnu – så er du advaret.

Ælt mel, olie og krydderier godt ind i geleen. Der skal eventuelt æltes lidt mere mel i.

Lad dejen hæve i cirka 20 minutter i en skål med et hårdt opvredet viskestykke over. Imens blender du tomatsovsen sammen af hakkede tomater, løg og hvidløg.

Dej til pizza-bunde uden hvedemel.

Dejen var meget elastisk og fin at arbejde med. Foto: Solvej D. Rasmussen

Del dejen i otte boller, som rulles ud til små pizzabunde. Læg dem på bagepapir på en bageplade. Put tomatsovs, fyld og ost på. Jeg brugte en ost, som gratinerede i løbet af ti minutter ved 200 grader, så jeg lagde osten på fra starten. Ellers kan du vente med at lægge osten på, indtil 5-10 minutter før pizzaen er bagt færdig.

Pizza uden hvedemel

Foto: Solvej D. Rasmussen

Bages ved 200 grader varmluft i 15 minutter.

Tak til Laurits og Ejnar for at prøvesmage retterne i dag, og tak til Viggo for at holde flaget i den rigtige højde :)

Minipizza uden hvedemel

Mini-pizza med kylling-strimler. Foto: Solvej D. Rasmussen

Posted in Mad uden hvede | 4 Comments

Pølsehorn uden hvede

Pølsehorn bagt uden hvedemel

Foto: Solvej D. Rasmussen

Hvis du skal have 20 børn på besøg i næste weekend, og en af dem er en lille pige, som ikke kan tåle hvede, så ville det være utroligt betænksomt af dig at få din søns legekammerats mor til at opfinde en opskrift på pølsehorn uden hvedemel og lægge den på sin madblog lige tidsnok til, at du kan bage dem til festen!

I den historie er jeg hende med madbloggen, og jeg tog udfordringen op. For det første burde jeg have lavet en opskrift på pølsehorn uden hvedemel for længe siden, for det skal alle, som ikke spiser hvede, selvfølgelig bruge. For det andet har jeg i lang tid syntes, at den her opskrift på grovboller uden hvedemel trængte til en opfriskning og gerne forbedring.

Derfor gav jeg mig til at google ‘bage-evne’. Resultatet var loppefrøskaller.

Pølsehorn uden hvedemel

Tykke og tynde pølsehorn. Foto: Solvej D. Rasmussen

Det ledte mig videre til Jyttemel, som alle andre har brugt i årevis. Som sædvanlig har jeg først opdaget det nu, men bedre sent end aldrig. Det indeholder blandt andet brune ris og xanthangummi, og så altså loppefrøskaller. Loppefrøskaller kan forbedre bageevnen, som er det, man savner, lige så snart man ikke bruger hvedemel.

Man bruger normalt Jyttemel til glutenfri bagning, men jeg har puttet rugmel i pølsehornene, så de er altså ikke glutenfri.

Du skal bruge:
40 g gær
3 dl lun mælk
250 g Jyttemel
100 g rugmel100 g majsmel
1 tsk salt
1 tsk sukker
½ dl olie

16 små pølser eller 8 store, som halveres (husk at tjekke deklarationen, så du er sikker på, at de ikke indeholder hvede)

Æg til pensling
Sesamfrø til drys

Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i den lune mælk (jeg bruger mikrobølgeovnen til at lune mælken i). Tilsæt mel, salt, sukker og olie og ælt rigtig, rigtig, rigtig godt. Ælt mere mel i, hvis du synes, dejen kan bruge det.

Lad dejen hæve i en skål med et hårdt opvredet viskestykke over i cirka 45 minutter.

Del dejen i 16 stykker. Jeg lavede to versioner. I den ene rullede jeg halvdelen af dejen ud i en cirkel og skar den i 8 trekanter (‘pizza-slices’), som jeg så rullede pølserne ind i. Det gav velordnede pølsehorn med et tyndt, sprødt lag brød udenom. I den anden version lavede jeg små, tykke ovaler og rullede pølsen fast ind i dem. Jeg syntes, at den sidste version blev den bedste.

Pølsehornsdej uden hvedemel

Sådan laves de tykke pølsehorn. Foto: Solvej D. Rasmussen

Pensl hornene med sammenpisket æg, drys med sesamfrø og bag dem i en 200 grader varm ovn (varmluft). De tynde fik 10-12 minutter og de tykke 15 minutter.

Ejnar på 10 og Laurits på 12 prøvesmagte og godkendte uden tøven de her hvedefri pølsehorn :)

PS. Pølsehornene skal i en pose med det samme, ellers bliver de hurtigt tørre.

Posted in Mad uden hvede | Leave a comment

Årstidens frikadeller

Frikadeller med brændenælde og skvalderkål. Foto: Solvej D. Rasmussen

Det er sæson for asparges, brændenælde, majroe, mælkebøtte, rabarber, radise, salat, skorzonerrod, skvalderkål og spinat.

Derfor skulle frikadellerne i dag laves med brændenælder og skvalderkål. Jeg har brugt hakket kyllingekød i stedet for svinekød, dels af hensyn til klimaet, dels for at få en lidt finere smag at spille op til urterne med.

Høsten. Foto: Solvej D. Rasmussen

Min skønne, dejlige søn Ejnar cyklede med ud for at samle brændenælder og skvalderkål. Han var behandsket og holdt brændenælden, mens jeg klippede. Fuglene sang, det var gråvejr, og vi havde alletiders tur. Alene for skovturen bør du lave de her frikadeller.

Indsamling af brændenælder og skvalderkål ved den lokale jernbanesti. Foto: Solvej D. Rasmussen

Tro det eller lad være, skvalderkålsramte have-ejere, men jeg blev pludselig i tvivl, om de grønne blade, jeg plukkede, nu også var skvalderkål. Heldigvis kom der et par hundeluftere, som kunne garantere, at det var præcis den samme plante, de havde bekæmpet i årtier hjemme i haven. Ikke at man i øvrigt ønsker sig alt for mange hundeluftere der, hvor man samler planter til madlavningen, men lige der var de til nytte.

Mine børn viste sig at være eksperter udi madlavning med brændenælder, for de har spist brændenælder til spejder. Bliver brændenælderne ved med at brænde, efter de er plukket, spurgte jeg? For så kunne det jo godt blive et problem at forme frikadellerne… Men nej, man skal bare vente fem minutter. Alligevel nåede jeg at brænde mig, for åbenbart liver planterne op, når de kommer i vand, og jeg skyllede dem i en skål.

Jeg fik hævn i en 200 grader varm ovn få minutter senere.

Frikadellerne smager virkelig godt :)

Du skal bruge:
400 g hakket kyllingekød
Brændenælder
Skvalderkål
Et æg
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Skyl urterne og hak dem meget fint. Du bestemmer selv, hvor mange du vil bruge. Målt på omfang havde jeg to tredjedele kød og en tredjedel urter, og farsen hang fint sammen.

Foto: Solvej D. Rasmussen

Rør alle ingredienserne godt sammen. Jeg bruger et stort fladt fad og en gaffel. Man får ondt i armen på et tidspunkt, og man kunne også bare bruge en røremaskine, men ellers fungerer det rigtig fint!

Form frikadellerne (de brænder ikke) og læg dem på bagepapir på en bageplade. Steg dem i ovnen ved 200 grader i ti minutter. Vend dem og steg dem i yderligere ti minutter. Så er sæsonens frikadeller færdige.

Årstidens frikadeller. Foto: Solvej D. Rasmussen

Posted in Årets gang | Leave a comment

Salat med mitzuna og æbler

Foto: Solvej D. Rasmussen

Den her salat starter med, at vi nedlægger køkkenhaven. At I anlægger køkkenhaven, mener du vel, Solvej? Nej, nedlægger.

Vi skulle have plads til et orangeri, alt i haven blev flyttet rundt, køkkenhaven blev nedlagt. Vi har masser af plads til at anlægge en ny køkkenhave, men vi ved ikke, hvor den skal ligge, og derfor gik jeg ned på biblioteket og lånte en bog om at dyrke grøntsager i potter. Mitzuna, stod der i bogen.

Mitzuna er en japansk kål, hvis blade minder om rucola. Ifølge frøposen skulle den smage som sukkerærter. Man kan dyrke mitzuna (eller mizuna, som nogen skriver det) i en krukke i køkkenet, på altanen eller terrassen. Vi har et køkken med masser af lys, så jeg har sået den allerede i marts. Jeg regner med, at den skal stå herinde hele sommeren, så jeg til hver en tid kan tage de fem skridt hen til den og høste frisk, grøn, japansk kål.

Mitzuna. Foto: Solvej D. Rasmussen

Man skal passe på, at mitzuna ikke går i stok. Det står på frøposen, og så vidt jeg husker også i Lena Israelssons bog ‘Din orientalske køkkenhave’ (som var den bog, jeg lånte på biblioteket). Så da mine fire mitzuna-planter bare blev længere og længere, og mere og mere vakkelvorne, og hang helt ud over kanten af potten, besluttede jeg mig for at give dem en lærestreg, helt præcist ved at spise dem til frokost.

Sådan så mitzuna-planterne ud, før de blev spist. Foto: Solvej D. Rasmussen

Nu har de kun eet lille, nyt blad hver, og så håber jeg, at de vokser sig store igen i en tættere og mere busket facon end før.

Jeg synes ikke helt, at smags-sammenligningen med sukkerærter passer, eller også er det for lang tid siden, jeg sidst har smagt sukkerærter. Mitzuna har en særdeles frisk, næsten stærk smag, ligesom mange helt frisk-høstede grøntsager, inklusiv gulerødder(!), har. Derfor satte jeg dem sammen med noget sødt, nemlig æbler. Tomater er altid godt, ikke mindst fordi de er røde, og så dryssede jeg med nigellafrø, fordi jeg havde nogen tilovers fra det her eksperiment, og fordi det ville se flot ud med sorte prikker.

Det smagte forfriskende og dejligt, og mitzuna-kål får hermed en anbefaling som god køkkenhave-i-køkkenet-grøntsag.

Du skal bruge:
Mitzuna
Et sødt, rødt æble
Tomater (jeg har brugt små Datterino-tomater)
Nigellafrø

Olivenolie
Citronsaft
Salt

Fremgangsmåde:
Skyl mitzuna, æble og tomater. Ryst dressingen sammen af 3 dele olivenolie, 1 del citronsaft og lidt salt. Hæld det i en lille skål, tern æblet og rør ternene i dressingen. Meningen er, at æblestykkerne ikke bliver brune. Skær salaten i stykker og tomaterne i både. Anret dem på en tallerken, læg æblerne over og drys med nigellafrø.

Foto: Solvej D. Rasmussen

Posted in Køkkenhaven, Salat | 2 Comments